Med en effektiv læsetid på ca. tre timer, kan man godt argumentere for at den er lidt tynd. Ikke desto mindre er det tre timer, hvor underholdnings-barometeret tangerer det mørkerøde felt hele tiden. Det skal lige siges, at jeg læser langsomt.
Erlend Loes nyeste bog “Stille dage i Mixing Part” er den mest underholdende bog jeg har læst siden “Volvo Lastvagnar” af selvsamme Loe.
Historien drejer sig om Telemann (Ja, Telemann), hans kone Nina og deres tre børn, der er taget på ferie i sydtyske Garmisch Partenkirchen, mest kendt fra nytårshop på DR1, 1. januar. Telemann hader Tyskland. Nina elsker Tyskland. Telemann elsker teater, og bruger det meste af hans dag på at tænke på dette. Det er i hvert fald hvad han lader familien forstå. Han har nemlig en anden, hemmelig, kærlighed: Nigella Lawson, TV-kokken med de forførende runde former, og de knald-røde læber. Dette faktum, skal jeg afsløre, skaber en hel del ballade, og gør den i forvejen spøjse fortælling, hylende morsom, da Telemann ikke rigtig kan finde ud af at skille sine to passioner fra hinanden. Telemann elsker teater. Telemann elsker Nigella. Teater = Nigella?.
Min anbefaling lyder. Køb “Stille dage i Mixing Part” lige her (kun kr. 79,95), og bliv underholdt i tre timer. Hvor ville jeg dog bare ønske at den var lidt længere…